Holberg-projektet 2004-2014 er et forslag til kulturelt samarbejde mellem Danmark og Norge i anledning af 250-året for Holbergs død i 2004 og 200-året for unionsopløsningen i 2014.

Holbergsamfundet af 3. December 1922 har udarbejdet forslaget. Det skal fremmes overfor danske og norske myndigheder foruden relevante fonde. Fondet for dansk-norsk samarbejde medvirker hertil ved at finansiere og være vært for afholdelsen af konferencen Ind i Holbergs fjerde århundrede, Schæffergården 5. februar 2003.

Projektets mål er at Holbergs forfatterskab i sin helhed og til enhver tid bliver tilgængelig for offentligheden, teatre, kulturliv, medier, biblioteker, skoler, uddannelse og forskning.

Projektets hovedresultat skal være den første, fuldstændige og standardiserede kommentarudgave af Holbergs samlede skrifter. I perioden 2002-2014 bør teksterne i deres helhed udkomme i digitalt medium der kan danne grundlag for en trykt udgave med et omfattende udvalg af de vigtigste værker. Det er det bærende argument for projektets realisering at der nok er tale om en digitalisering af en vigtig del af den dansk-norske kulturarv, men samtidig at Holbergs forfatterskab bliver fremtidssikret og gjort tilgængelig for det 21. århundredes læsere gennem en tidssvarende udgivelsesform og en omfattende ny kommentering af samtlige værker.

Holberg-projektet har den afgørende fordel – i forhold til lignende udgivelsesprojekter – at der allerede findes et anvendeligt editionsfilologisk tekstgrundlag at bygge en moderne digitaliseret udgivelse på. Originalteksterne kan implementeres i en database på grundlag af Ludvig Holbergs Samlede Skrifter, der udkom i 18 bind 1913-63, hvert bind i kun 410 eksemplarer og med standard gotisk skrift. Værket savnes i dag selv ved forskningsbiblioteker.

Databasen bør have oversættelser af de værker Holberg skrev på latin og fransk, og bør integrere hjælpemidler som Holberg Ordbog (1981-88), en ajourført Holberg-bibliografi og en ny Holberg-encyklopædi, foruden en række andre relevante kontekster.

To århundredes forskningsindsats for at oplyse, kommentere og fortolke enkeltværker af Holberg bør videreudvikles, udvides til at gælde alle værker og indarbejdes i databasen.

Det bør oprettes en styregruppe og et dansk-norsk projektcentrum med redaktionelt ansvar for databasen og udgivelsen, og med organisatorisk ansvar for at koordinere et netværk af kulturaktiviteter og tværfagligt forsknings- og formidlingssamarbejde.

Holberg-projektet 2004-2014 forberedes i 2003 med konferencen Ind i Holbergs fjerde århundrede og en udredningsrapport. Begge skal afklare de editionsfilologiske, kommenteringsmæssige, redaktionelle og teknologiske standarder, projektet skal funderes på. Udredningsrapporten er en foranalyse. Den fremsætter desuden motiverede forslag til projektcentrets lokalisering og ledelsesform, til et samlet projektdesign i form af de udgivelsesmæssige, organisatoriske, finansielle principper, brugerfunktioner og produktionsmæssige etaper og delmål, projektet kan bygges op omkring. Endelig stiller den forslag til projektets videre kulturhistoriske udbygningspotentialer.

Udredningsrapporten skal danne grundlag for beslutninger om og finansiering af et formelt dansk-norsk samarbejde om projektet. Den bør ligge færdig således at beslutningen kan træffes op i begyndelsen af 2004.

Nærværende prospekt er en revideret version af den oprindelige projektbeskrivelse der blev udsendt i det tidlige efterår 2001. Holbergsamfundets formandsskab har siden da afholdt en række afklarende møder og modtaget en omfattende række af kommentarer og forslag, som vi takker for. Erfaringerne herfra er indskrevet i prospektet. Det udsendes hermed i elektronisk form som et oplæg til konferencen 5. februar 2003.

Odense og Oslo, 23. januar 2003,

Peter Christensen & Gunnar Sivertsen

1754

Ludvig Holberg, født i Bergen 1684, dør 28. januar i København og efterlader sig århundredets betydeligste forfatterskab i Danmark og Norge. Efter hans vilje går formuen til en fremsynet undervisnings- og lærdomsreform i Sorø. Formuen bliver igen benyttet ved grundlæggelsen af Universitetet i Oslo i 1813.

Det editionsfilologiske arbejde med udgivelse af Holberg starter med Luxdorph-kredsens udgave af Peder Paars og siden Niels Klims underjordiske Reise i 1789.

Frederik VI afstår 14. januar Danmarks rettigheder til Norge ved Kieler-freden. Efter 434 år med fælles stat har landene en fælles kulturhistorie, som Holberg både er det fremmeste udtryk for og den vigtigste kilde til i sin digtning, essayistik og historieskrivning.

Holberg-forskningen grundlægges for alvor ved at Ludvig Holbergs udvalgte Skrifter, udgivne af K.L. Rahbek udkommer i 21 bind, der siden følges op med Om Holberg som Lystspilsdigter og hans Lystspil 1-3 (1815-17).

Ludvig Holbergs samtlige Comoedier i eet Bind, den første samlede kommentarudgave af komedierne, udgives av A.C. Boye med studier af E.C. Werlauff som grundlag for kommentarerne.

Den første og stadig eneste komplette, men kommentarløse udgave af Holberg, Carl S. Petersens historisk-kritiske udgave af Ludvig Holbergs Samlede Skrifter 1-18, påbegyndes. De første sytten bind lå klar i 1942, men udgivelsen af denne "Monumental-Udgave" blev først afsluttet ved Fondet for dansk-norsk samarbejdes mellemkomst i 1963.

Fælles dansk-norsk udgivelse af Comoedierne og de Populære Skrifter - Festudgave i seks bind (1922-25). Det danske Holbergsamfundet af 3. December 1922 dannes; samfundet udsender de næste årtier en løbende skriftserie med studier i Holberg; skriftserien retableres fra og med 2003.

F. J. Billeskov Jansen udsender de første fuldstændige kommentarudgaver af Holbergs essays, først Moralske Tanker, dernæst Epistler i 8 bind.

Holberg-Ordbog 1-5 udgives. Udgivelsen benyttede Samlede Skrifter som referenceværk, og arbejdet var initieret allerede tilbage i 1946 af Fondet for dansk-norsk samarbejde.

Holberg-forskningen bør føres à jour med det hidtil største formaliserede dansk-norske samarbejde om tekstudgivelser, bibliografi, encyklopædi, database og websites.

Han var i sin tid en meget læst forfatter, skrev Kristoffer Nyrop om Petrarca, «siden er han blevet klassiker og læses derfor mindre». Kan det samme siges om Ludvig Holberg? Selvfølgelig ikke.

Vi er nu inde i det fjerde århundrede, hvor Holbergs værker værdsættes i Danmark og Norge. Historien har lært os at dette er levende litteratur og teater. Teatret har vedvarende bragt hans komedier op i nutiden, men vi mangler at det samme sker med konsekvens for litteraturens Holberg, både for den del vi i dag kalder skønlitteratur og den vi kalder faglitteratur.

Udbudet af Holbergs værker i boghandelen skrumper ind og bøgerne lagerføres kun kortvarigt. Desuden har vi længe manglet en samlet tidssvarende udgave af hans værker. Med den nye udgivelsesteknologi er det blevet muligt at gøre hele forfatterskabet bredt tilgængeligt for det nye århundredes brugere af alle slags: læsere, tilskuere, forskere, teaterfolk, medierne, skolerne etc.

1814 – kun en skillevej? To hundrede år efter opløsningen af unionen vil Danmark og Norge kunne fejre fortsat nære relationer – men hvordan skal det ske?

Ludvig Holberg er det fremmeste udtryk for Danmarks og Norges fælles fortid og kulturarv. I sin digtning og i sit historiske og samfundsbeskrivende forfatterskab er Holberg vort vigtigste vidnesbyrd om fællestiden. For generationer af danskere og nordmænd har Holbergs forfatterskab og teaterdigtning været et mødested for fællesskabsoplevelse, kulturkontakt og faglig samarbejde. Holberg vil stå centralt ved jubilæet, og det må forberedes.

Den glemte arv. I teatrene er Holbergs latter levende og omdiskuteret. Som digter er han kendt, han grundlagde teatret på modersmålet og står for vor ældste levende teaterdigtning. Han huskes for oplysningsarbejde, kritisk tænkning og tolerance, skrifter om fred og mellemfolkelig forståelse, om menneskeværd og ligestilling mellem kønnene. Vi husker ham som digter og intellektuel.

Men vi har glemt at han i størstedelen af forfatterskabet fornyede eller grundlagde en række discipliner af civilisationsskabende karakter, og at han selv finansierede en hel forsknings- og uddannelsesinstitution i Sorø for at fremme disse fag. Alt blev senere assimileret i hele det danske og norske uddannelsessystem. Holbergs testamenteringer var flere gange større end hvad det vil koste at udgive hans forfatterskab på ny.

En arv forpligter. I dette tilfælde består arven efter forfatteren ikke kun af bøger. Når det i 2004 er 250 år siden Holberg døde, vil det være naturligt at rette søgelyset mod hans store testamentariske gaver til formål som i vor tid hører hjemme på statsbudgetter.

En genudgivelse af hele forfatterskabet, særligt det faglige, er en opgave man skylder arven efter Holberg i Danmark og Norge - både den holbergske kulturarv i bred forstand og de holbergske donationer i testamentet.

Ludvig Holberg var klar over at han kom til at dø uden efterkommere, men med en meget stor formue. Han skrev selv at hans bøger blev at regne som hans børn. Han bestemte sig for «ved en nyttig Stiftelse til det Danske Sprogs videre Forfremmelse, at give Publico tilbage igien» hvad man havde købt hans bøger for. I 1746 kunne han knytte dette ønske til planerne om genetablering af Sorø Akademi der forudsatte den testamentariske donation af hele Holbergs formue.

Til sin sidste dag arbejdede Holberg for at hans formue og gods, mest muligt forøget og ubehæftet, skulle danne grundlag for kundskabs- og undervisningsreformen i Sorø. Der skulle hans egne ’nyttige Videnskaber’ være de centrale. Han var fremsynet. De samme fag viste sig i de følgende århundreder at bidrage væsentligt til fred, velfærd og vækst i hans to hjemlande.

I vor tid betegnes disse fag som politisk historie, kulturhistorie, antropologi, folkeret, retsvidenskab, statsvidenskab, nationaløkonomi og pædagogik. Men Sorø blev kun kortvarig hjemstedet for Holbergs fag; i 1813 brændte det bibliotek, han havde doneret. Den soranske stiftelseskapital blev udnyttet til andre formål. I dag er Sorø det smukke mindesmærke over Holbergs sidste vilje, mens selve kundskabs- og kulturarven forvaltes overalt ved Danmarks og Norges kultur- og uddannelsesinstitutioner.

Holbergs fag blev integreret i landenes generelle forsknings- og uddannelsessystem, mens man glemte at de var Holbergs. Da Norges første universitet blev etableret i 1813, kom den danske del af midlerne ikke fra statskassen, men fra den soranske stiftelseskapital, som udbetalte en sum svarende til Holbergs oprindelige donation.

En lille del af alt Holberg donerede i sit testamente, kan nu gå «fra Publico tilbage igien» til hans bøger.

De Usynlige hedder en af Holbergs ialt 32 komedier. Det kan de fleste af dem snart kaldes.

Hver gang en Holberg-komedie lægges til grund for en teaterforestilling, en undervisningsudgave eller populærudgave, skal den bearbejdes fra en primærudgave. Men hvor er primærudgaven? Det spørger såvel underviseren, forskeren som teater- og filmdramaturgen med rette om.

Deres arbejde bliver enklere og kan foregå mere gennemtænkt, hvis originalteksten til enhver tid ligger i en database. Samme sted kan der ligge oplysninger om teksten og andet materiale, som kan være nyttig for eksempel ved udformning af teaterprogrammer eller projekter i skolen, gymnasiet, de højere uddannelser etc. Forlagene vil kunne satse mere på udgavernes faglige og pædagogiske kvalitet.

Udvalget af Holberg 32 komedier i boghandelen er snævret ind til seks i Danmark og tre i Norge, selv om Holberg er mindst lige så populær som tidligere i teatrene. Og de udgør ikke nødvendigvis den primærudgave, forskerne eller dramturgerne søger til.

Peder Paars er forsvundet. Det er mere end 30 år siden et dansk eller norsk forlag udgav Holbergs digteriske debut. Spørger man efter Peder Paars i boghandelen, er en engelsk oversættelse udgivet i USA den eneste som kan skaffes. Dertil kommer en række værker der simpelthen ikke er tilgængelige nogen steder, andet end evt. i de antikvariske gemmer.

Den sidste store indsats for at gøre større dele af forfatterskabet tilgængeligt for et alment publikum var F. J. Billeskov Jansens Værker i tolv bind (1969-71). Det findes nu kun tilgængelig som elektronisk arkiveret med side for side indscannede faksimiler på www.adl.dk (arkiv for dansk litteratur, Det kgl. Bibliotek i København), hvis digitale brugbarhed er relativt begrænset.

Disse eksempler påpeger at Holbergs forfatterskab trænger til en samlet og gennemkommenteret udgivelse, hvor tekstgrundlaget og kommenteringen er standardiseret og normaliseret således at det kan fungere ud fra moderne brugerhensyn i såvel et bogligt som et elektronisk medium.

Holbergs produktion var enorm. Det tog 50 år at besørge den eneste fuldstændige udgave af forfatterskabet, Ludvig Holbergs Samlede Skrifter, som udkom i 18 bind 1913-63.

Værket indeholder kun originaltekster, ingen kommentarer.

Forlaget var danske Gyldendal med støtte fra Carlsbergfondet. Carl S. Petersen var redaktør for de første 17 bind indtil 1942. I 1946 initierede Fondet for dansk-norsk samarbejde udgivelsesprojektet Holberg Ordbog, I-V (1981-88), som benyttede Samlede Skrifter som referenceværk. Derfor bidrog Fondet for dansk-norsk samarbejde i 1963 til fuldførelsen af værket med bind 18, som indeholdt manglende varianter og tekstkritik, og som blev redigeret af Aage Hansen og F. J. Billeskov Jansen. Bindet udkom i Det danske Sprog- og Litteraturselskabs regi.

Holbergs forfatterskab fylder i Samlede Skrifter mere end 11.000 sider - det dobbelte antal i Holbergs egne udgaver. Digtningen fra perioden med ’poetisk raptus’ udgør kun en mindre del. Således omfatter de 32 komedier kun en sjettedel af sidetallet.

Historikeren, den politisk kyndige og den intellektuelle Holberg er lige fremtrædende i hans samlede produktion. En række af Holbergs faglige værker findes kun i Samlede Skrifter eller i antikvariske udgaver, og de har aldrig været besørget med kommentarer og oplysninger. Det gælder f.eks. hovedværker som Dannemarks og Norges Beskrivelse (1729) og Danmarks Riges Historie (1732-35), der også udkom på tysk i Holbergs levetid, og bemærkelsesværdigt nok synes at have indflydelse på udenlandske diplomaters syn på det dansk-norske dobbeltmonarki helt op i det 19. århundrede.

Med Samlede Skrifter tilgængelig i en ny tids medium kan udgaven stimulere til ny Holberg-forskning i det, som var Holbergs egne fag. Historikere husker arven efter Holberg, men få af dem arbejder med hans historiske værker. Holbergs egen fællesbetegnelse på den lærdom han dyrkede og formidlede var ’Stats-Videnskab’, men alligevel er det få af vor tids samfundsforskere som kender andre værker af Holberg end digtningen. Det faghistoriske perspektiv i nutidens samfundsvidenskabelige lærebøger kommer fra efterkrigstidens anglo-amerikanske universiteter, og dermed abstraheres fagenes idéhistorie fra vor dansk-norske sammenhæng. Man kender måske Montesquieu, men ved ikke at Holberg deltog i samtidens europæiske debat ved på fransk at publicere sine Remarques sur l’esprit des loix i 1753.

’Monumentaludgaven’, sådan er Samlede Skrifter ofte blevet kaldt, blev trykt i et stort kvartformat (30 x 24 cm), hvert bind på indtil 800 sider. Man troede at dette ikke bare skulle blive den monumentale, men også den ultimative udgave. I 1913 stod der således i subskriptionsindbydelsen: «Der vil til Salg kun blive 410 nummererede Eksemplarer og det turde saaledes være givet, at en saadan Udgave om faa Aar vil blive en af Litteraturens Sjældenheder, hvis Værdi vil stige fra Slægtled til Slægtled; thi det kan sikkert forudsiges, at der aldrig kommer nogen Gentagelse af en saa gennemført Udgave af Holbergs Værker.»

Men den bør komme, hvis forfatterskabet overhovedet skal være alment tilgængeligt i det 21. århundrede. Og denne gang bør man nok ikke vælge gotisk skrift, som man gjorde 1913-63.

Samlede Skrifters lange tilblivelsestid medførte i øvrigt at tidligere bind var borte, da de sidste bind udkom, «og det er meget sjældent at se værket i komplet stand», i følge fælleskataloget for de nordiske antikvarboghandlere, som priser sine få eksemplarer meget højt. F.eks. findes der kun ni eksemplarer, heraf syv komplette, i hele det norske forskningsbibliotekssystem (Bibsys).

Da Samlede Skrifter begyndte at udkomme i 1913, var de fleste af de danske og norske læresteder og institutioner, hvor man i dag forsker og underviser i Holbergs tid og forfatterskab, endnu ikke oprettet. Derfor savnes udgaven selv i mange forskningsbiblioteker – og for de fleste er værket reelt ukendt.

Carl S. Petersens langvarige udgivelsesarbejde var, trods de manglende kommentarer, en stor filologisk bedrift. Udgaven fulgte videnskabelige principper med original ortografi, originalsidetal i margen, tekstkritiske rettelser, kollationering og gengivelse af varianter af værker som Holberg havde revideret i nye udgaver.

Lektor, dr. phil. Johnny Kondrup (Københavns Universitet) og professor, dr. philos. Vigdis Ystad (Universitetet i Oslo) har på Holberg-projektets vegne undersøgt Samlede Skrifter og nøje gennemgået udgiverens fortale i bd. 1 ud fra moderne editionsfilologiske standarder. Deres konklusion er at Petersens valg af tekstgrundlag, variantapparat og tekstkritiske tillæg synes brugbart som grundlag for en ny udgivelse af Holbergs samlede skrifter – via en række nærmere bestemte modifikationer, korrektioner, præciseringer og redaktionelle ombrydninger.

En stor del af grundlaget for at genudgive hele Holbergs forfatterskab i en database er altså allerede lagt i og med Samlede Skrifter, hvis akribi og metodik i væsentligt omfang er holdbar. Det gælder om at få det digitaliseret og standardiseret til moderne kommentering og udgivelsesform.

Oversigten viser i hvilke bind af Carl S. Petersens Samlede Skrifter, de enkelte af Holbergs hovedværker er trykt. Talrige mindre værker og tekster er ikke med i denne oversigt, men er trykt i bindene.

7. Udgivelsesform og kommentering

Som påpeget ovenfor synes Carl S. Petersens udgave at være grundlæggende brugbar, hvad angår tekstgrundlag, variantapparat og tekstkritiske tillæg. Noget andet er så udgivelsesformen og kommenteringen.

Petersen valgte at udgive Holbergs værker kronologisk efter publikationstidspunkt – fremfor fx tilblivelsestidspunkt eller en eller anden form for systematisk gruppering af værkerne. Flere har påpeget nødvendigheden af at en så omfattende og nykommenteret udgivelse af Holbergs forfatterskab, som den der her foreslås, med fordel kan lægges til rette efter en eller anden form for systematiseret gruppering af værkerne. Det er der både redaktionelle, finansielle og brugermæssige fordele ved.

For det første vil det i modsætning til Petersens udgave kunne skabe klarere sammenhæng mellem tekst, variantapparat og tekstkritiske tillæg i den enkelte værkudgivelse. For det andet vil de enkelte grupper eller afdelinger kunne søges finansieret og produceret særskilt, hvad angår bogudgivelsen (hvilket korresponderer med projektets ubetinget nødvendige tilrettelæggelse i etaper og delproduktioner; jf. pkt. 8-10). For det tredje vil de i bogudgivelsen kunne distribueres og sælges separat med ulige oplagstal og til forskellige målgrupper, da de appellerer til vidt forskellige brugere (hvilket ikke hindrer hverken markedsføringen eller salget af dem netop som samlede skrifter).

Det skal udredes, hvordan denne systematisering af udgivelsen i værkgrupper eller afdelinger skal finde sted og efter hvilke principper. Således har fx Det Danske Sprog- og Litteraturselskab v. Finn Hauberg Mortensen stillet et forslag til Holberg-projektet der overvejer en overordnet deling i fem værkgrupper på ialt ca. 20 bind af forfatterskabet – efter et princip der er beslægtet med DSLs igangværende arbejde med udgivelsens af H. C. Andersens samlede skrifter (www.dsl.dk/hca). Det vil sige efter en kombination af kronologiske udviklingsfaser i forfatterskabet, genretilhørsforhold og historiske omstændigheder. Der synes under alle omstændigheder – også i forhold til Carl S. Petersens udgave der lægger førstetryk og publikationstidspunkt til grund – ikke at være nogen mening i at tilrettelægge udgivelsen efter en eller anden form for biografistisk tilblivelseskronologi.

Evident synes det at være at en vis systematiseret gruppering af værkerne er nødvendig for bogudgivelsen, der af såvel redaktionelle, finansielle og brugermæssige hensyn må lægges til rette i opdelte etaper og delresultater. På samme måde som selve digitaliseringen af den totale udgave af Petersens Samlede Skrifter må ses som én samlet redaktionel og finansiel opgave i sig selv, der er en forudsætning for bogudgivelsen (jf. pkt. 8-10)

Valg af udgivelsesform er også betinget af principperne for kommentering. Carl S. Petersens udgave indeholder ikke real-/sagkommentarer. Der findes tillige værker som simpelthen aldrig er kommenteret.

Endvidere er de kommentarer, der i øvrigt findes i andre Holbergudgivelser, værd at bemærke i denne sammenhæng. Det gælder fx Billeskov Jansens kommentarer til Holbergs Epistler I-VIII (1944-54) og til Moralske Tanker (1943, rev. 1992 og digitalt tilgængelig på www.kb.dk, men uden kommentarer), Verner Dahlerups Holbergs Breve (1926), Eiler Nystrøms Holbergs egenhændige Vota som universitetsprofessor (1928), Aage Kragelunds forskellige udgivelser af og om Holbergs levnedsbreve og latinske skrifter, foruden Holberg Ordbog I-V (1981-88). Det synes evident at disse udgivelsers kommentarer ikke uden videre kan gå ind i nye udgaver, men de kan lægges til grund for, kontrolleres og udvides i et nyt kommenteringsarbejde.

Det ændrer på den anden side ikke ved at de nævnte Holbergudgivelser inklusive kommentarer bør være tilgængelige i databasen for projektets brugere (jf. pkt 8). Dette er jo i sig selv en historisk dynamisering af kommenteringen og dens værdigrundlag, der må kræves i en moderne udgivelse. Selve det at gøre forskellige tiders kommentarer digitalt tilgængelige for brugerne, er et praktisk udtryk for den hermeneutiske og teoretiske selvrefleksion der i et vist omfang må præge den editionsfilologiske standard for en udgivelse af denne art. Fornyelsen af kommenteringen er som fornyelsen af tekstgrundlaget del af en større tradition. Og den tradition må gerne være levende og synligt til stede i Holberg-projektet (jf. udgivelserne fra Nordisk Netværk for Editionsfilologer: Megen viden i forskellige hoveder (2000) og Text och Tradition (2002)).

Som tidligere omtalt har lektor, dr. phil. Johnny Kondrup og professor, dr. philos. Vigdis Ystad på Holberg-projektets vegne overvejet projektets tekstkritiske og editionsfilologiske grundlag. Hvad angår kommenteringsarbejdet påpeger de to forhold: På den ene side må det sikres at den vækst i forskningsbaseret specialviden om Holberg og hans tid, der er fremkommet i årtierne efter de ovennævnte udgivelser, indarbejdes i kommentarerne; på den anden side må der tages højde for den forandring (nogle ville sige det fald) i publikums almenviden der er sket i samme periode. Også i kommenteringsarbejdet er spørgsmålet om målgruppe af betydning.

Der må med andre ord en gennemgribende nykommentering til.

Det må udredes, hvilket omfang, hvilke standarder og specifikationer kommentarerne skal bygges på. Det gælder emner, graden af verbalkommentarer, referenceværker etc. Dette er en vigtig og uomgængelig del af udredningsrapportens videre konkretisering af Holberg-projektet (jf. pkt. 10).

Evident synes det at være at en nykommenteret udgivelse under alle omstændigheder må kunne varieres i kommentaromfang og -behov alt efter værk og genre. Det understøtter kun en systematiseret gruppering af værkerne i bogudgivelsen.

Holberg-forskningen har runde år at markere i den foreslåede projektperiode 2004-2014. Lad os nævne de vigtigste.

Fra 1804 til 1814 udkom Holbergs forfatterskab for første gang kommenteret i Ludvig Holbergs udvalgte Skrifter i 21 bind ved Knud Lyhne Rahbek. Det var starten på Holberg-forskningen, som er litteraturstudiets og teatervidenskabens ældste tradition i Danmark og Norge. Rahbek var en af de første med filologisk embedseksamen ved Københavns Universitet, og han blev den første professor i æstetik. Holbergs forfatterskab var det første emne han studerede grundigt, og han udgav den første afhandling om Holbergs komedier 1815-1817.

I løbet af de næste par generationer blev der etableret en vedvarende tradition for filologisk grundighed indad og et omfattende oplysningsarbejde udad i Holberg-forskningen.

Traditionen var først præget af et biografistisk og romantisk digtersyn, men sidste halvdel af 1800-tallet fattede interesse også for den intellektuelle og videnskabelige Holberg. Edvard Holm skrev eksempelvis om Holbergs statsretlige og politiske Synsmaade i 1879 og Francis Bull om Ludvig Holberg som Historiker i 1913. Efterhånden kom der også bidrag til at belyse Holberg som eksempelvis jurist, økonom og pædagog. F. J. Billeskov Jansen indledte sin livslange indsats for Holberg-forskningen med afhandlingen om Holberg som Epigrammatiker og Essayist (1938-39), og har i alt, hvad han senere skrev, lagt vægt på at Holberg var meget mere end en digter. Da Billeskov Jansen udgav Værker i tolv bind 1969-71, var det med Holbergs Natur- og Folkeretten (1716) i første bind. Hensigten var at give læseren indblik i Holbergs grundtanker.

Samarbejde mellem fagkompetencer vil kunne forny Holberg-forskningen. Ikke mindst Holbergs egne fag bliver vigtige, når dette brede forfatterskab skal genudgives: litteraturvidenskab, teatervidenskab, klassisk filologi, romansk og tysk filologi, retorik, lingvistik, historie, statsvidenskab, retsvidenskab, sociologi, antropologi, geografi, pædagogik, filosofi og videnskabsteori.

Det dansk-norske kulturfællesskabs vigtigste forfatter skal ikke bare huskes for sine populære komedier, sine bidrag til talemåder og sprogspil. Han kan også huskes for at have praktiseret oplysningstænkning før der var noget der hed det, for sin kritiske tænkning og tolerance, for skrifter om fred og fundamentalisme, om mellemfolkelig forståelse og menneskeværd, samt for sine på sin tid radikale tanker om ligestilling. Som essayist og romanforfatter markerede Holberg sig som en lokal intellektuel med europæisk udsyn og skarpe meninger i ærmet. Med faglige hovedværker som f.eks. Dannemarks og Norges Beskrivelse, Danmarks Riges Historie, Kirkehistorien og Natur- og Folkeretten, var Holberg en grundlægger af historie, antropologi, rets- og statsvidenskab på nationalsproget.

En forsknings- og database-baseret gen- og nyudgivelse vil kunne tages i anvendelse af forskere og alle andre interesserede, hvis man udnytter de særlige muligheder for digitalisering og tekstintegration, brugertilgængelighed og brugervenlighed, som de digitale medier tilbyder. Det drejer sig i den forstand om at fremtidssikre en vigtig del af den dansk-norske kulturarv. Men det bygger igen på det moderne editionsfilologiske beredskab og det brede spektrum af faglige kompetencer, der stadig findes, og som er en forudsætning for projektets realisering.

Erfaringen med digitale læsemedier er at elektronisk publicering, tekstbaser og internet ikke er konkurrenter til eller kan erstatte de trykte medier, men at de elektroniske muligheder for informationsøgning og tilgængelighed simpelthen er afgørende for hvilke tekster og forfatterskaber, der vil leve videre ind i det 21. århundrede.

Det kan i den forbindelse nævnes at Stantens Humanistiske Forskningsråd i Danmark (SHF) pt. indkalder ansøgninger om støtte til forskningsaktiviteter der omfatter: Kulturarvens virtuelle miljø (digitalisering af kulturarven) og kulturmiljø (herunder Det editionsfilologiske område: Der kan udarbejdes tekstkritiske udgaver af betydningsfulde danske forfatterskaber af national betydning. Ældre tekster af stor betydning kan lægges ud på internettet i pålidelige udgaver.)

Digitaliserede tekster giver læseren specifikke søgemuligheder og selvstændige valg i læsningen i og omkring Holbergs værker. Digitaliseringen vil én gang for alle gøre hele værket tilgængelig for hvem det måtte være, uafhængig af tid og sted, af forlagenes markedsvurderinger og boghandlernes lagerplads. Med hele Holbergs forfatterskab digitaliseret behøver forskere og forlag ikke længere at forhåndsbestemme hvilke udvalg af Holberg værker publikum skal læse.

Ingen kan længere forvente at Holbergs bøger skal stå i ’de tusinde kulturbærende hjem’. Derimod har alle fået muligheden for i hjemmet, på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og kulturelle holdepladser at søge på kryds og tværs i digitale medier. Det afgørende er slet ikke mere at information distribueres ad elektronisk vej. Spørgsmålet er hvad der distribueres. Der må en offentlig satsning til for at det nationale kulturgrundlag også er tilgængelig i digital form, på nationalsproget.

Lyspunktet på bogmarkedet er i øjeblikket at Moralske Tanker (ved F. J. Billeskov Jansen 1992) og Seks komedier (ved Jens Kr. Andersen 1994) er udkommet i serien Danske Klassiskere (ved Det danske Sprog- og Litteraturselskab).

Disse tekster er digitaliserede. Sammen med den indscannede og kun visuelt aflæselige udgave af Billeskov Jansens Holbergs Værker i tolv Bind er de tilgængelige via internettet hos Det kongelige Bibliotek. Herfra har man også lagt en syvende komedie og en bilingual udgave (med Jens Baggesens oversættelse) af Nicolai Klimii iter subterraneum ud. Udgivelserne vidner at offentlig støtte (i dette tilfælde fra Kulturministeriet) er nødvendig, og at digitale medier løser problemet med at trykte udgaver hurtigt forsvinder fra bogmarkedet.

Det projekt, vi her foreslår, indebærer samme løsning, men har et højere mål. Forfatterskabet bør udgives i sin helhed, samtidig med at man integrerer og videreudvikler det arbejde, som tidligere er gjort for at forklare og kommentere teksterne. For det mangler. Selv om Moralske Tanker er tilgængelig på nettet, er den uden Billeskov Jansens betydelige kommentararbejde til den trykte udgave.

I Norden pågår for tiden kostbare projekter som gør Ibsen, Kierkegaard og Strindberg tilgængelige via nutidens udgivelsesteknologi. Disse skal Holberg-projektet indhente erfaringer fra og lære af. Men et Holberg-projekt vil adskille sig fra disse på tre måder.

For det første har to lande ansvaret sammen.

For det andet drejer det sig ikke kun om en digter eller filosof, men om et bredere kulturgrundlag som også omfatter den lærde Holberg.

For det tredje bliver arbejdet lettere og enklere. Det filologiske benarbejde med originaludgaverne er som sagt allerede gjort i Samlede Skrifter. Der mangler en optisk læsning af standard gotisk skrift, der kan føre Samlede Skrifter ind i en database.

En sådan database hindrer ikke trykte udgaver, den støtter dem. Den tekniske relation mellem databasen og bogudgivelsen er i den henseende altafgørende.

For det første kræver digitalisering af et tekstkorpus en form for elektronisk normalisering, således at det der søges efter, forekommer på samme måde overalt. Der skal altså være en form for kodet ortografisk standard i databasen af hensyn til søgbarheden.

For det andet må tekstkorpus kodes med henblik på bogproduktionen, der tager grundlag i tekstbasen, og det bør ske efter andre kodestandarder end kodningen for søgbarhed.

I Holbergs tilfælde vil databasen endog være den kanal, hvor igennem en række værker om forfatteren, der ikke mere optrykkes og ikke mere er tilgængelige, kan distribueres og integreres som tekster i en hypertekst. Vi skal give nogle eksempler.

Holberg Ordbogen i 5 bind (1981-88), som også er ude af bogmarkedet, kan integreres i databasen og forklare Holbergs sprog i hele forfatterskabet. Citeringsrelationerne til Samlede Skrifter er der allerede. I dag dækker værket primært et sprogvidenskabeligt behov, men i databasen kan det dække ethvert akademisk, pædagogisk og litterært behov.

Billeskov Jansens udgave af Holbergs Epistler i otte bind (1944-54). Den har aldrig været genudgivet. Kommentarartiklerne og ikke mindst registret i denne udgave udgør en omfattende encyklopædi med tværgående henvisninger indad i forfatterskabet og udad mod Holbergs enorme læsning. Epistel-udgaven illustrerer dermed de store muligheder som åbner sig, hvis man i en database som dækker hele Holbergs forfatterskab – uanset brugerens forudsætninger og kompetencer – kan foretage tværgående emnesøgning og koble tekst og kommentar. Brugeren vil således kunne sammenholde den nye udgave af Holbergs værker med fx Billeskov Jansens kommentarer.

Samlede Skrifter indeholder kun Holbergs trykte arbejder i originaltekst. I databasen kan man supplere dette med de før omtalte kommenterede udgaver af Holbergs Breve (ved Dahlerup 1926), Holbergs egenhændige Vota som Universitetsprofessor (ved Nystrøm 1928) og de få øvrige dokumenter efter Holberg.

Vigtige værker af Holberg udkom på latin, enkelte mindre skrifter også på fransk. Samlede Skrifter mangler oversættelser, men de bør findes i databasen. De kan bygge på en revision af Aage Kragelunds bilinguale kommentarudgaver: Tre Levnedsbreve I-III (1965), Niels Klim I-III (1970) og Latinske Smaaskrifter I-II (1974). Kragelunds udgaver mangler Holbergs latinske epigrammer, som ikke har været oversat i sin helhed siden Carl Müllers udgave (Nidaros 1862). Det må altså afklares af hvilken art og kvalitet Kragelunds udgivelser er.

H. Ehrencron-Müllers store Bibliografi over Holbergs Skrifter i tre bind 1933-35 vil også blive en værdifuld resurse i databasen. Den bør ajourføres med en tilsvarende fuldt dækkende bibliografi over den meget omfattende Holberg-litteratur frem til i dag. Da vil publikum kunne få forslag til videre læsning i tilknytning til teksterne.

Dertil kommer en række tekster om eller vedrørende Holberg, fx samtlige udgivelser fra Holbergsamfundet (se bilaget Holbergsamfundets planer), forskellige ældre artikler der kan lægges på nettet uden ophavsretsproblemer, nyere artikler med tilladelse fra forfatterne (tidsskrifter, IASS etc.), teaterprogramstekster, uddrag fra litteratur- og teaterhistorierne etc.

De ovennævnte udgivelser understøtter at en revideret genudgivelse af Holbergs samlede skrifter behøver en gennemført nykommentering (jf. pkt.6). De kan være vigtige resurser i databasen, hvori forskere, journalister, teaterfolk og undervisere kan søge frit i og tværgående mellem de forskellige tekster. Dette er særligt værdifuldt i et forfatterskab så bredt som Holbergs – og en forskning så omfattende som Holberg-forskningen.

Tekstkommentar er i bedste forstand moderne oplysningsarbejde. Når lærdom udtrykkes kort og klart, kan gammel litteratur læses med større udbytte. Man må vide hvad en tamperret er, for at forstå og more sig over handlingen i Maskerade. Det er lettere at forstå Jeppe, når man ved hvad fæstebrev, landgilde og hoveriarbejde var for noget. Fra 1745 foreligger et fæstebrev som Holberg udstedte til en af sine bønder ved Tersløsegård. I en komplet database vil det være tilgængeligt som illustration.

I en database kan man udnytte de digitale mediers enestående muligheder for tværgående emnesøgninger der er principielt uafhængig af brugerens forudsætninger og kompetencer. Dette er særligt værdifuldt i et forfatterskab så bredt som Holbergs. Muligheden for at søge f.eks. aktuelle 1700-tals temaer på tværs af teksterne kan udnyttes til at udarbejde en moderne Holberg-encyklopædi efter til dels klassiske principper med korte artikler som integreres i databasen, f.eks. om karakter, Kina, køn, købmandsskab, komedie, krig, København. Encyklopædien er allerede ved at blive projekteret.

Journalister bruger i stigende grad digitale arkiver som kilde. Hvis Holberg-databasen havde eksisteret i dag, kunne det som et eksempel ved flere lejligheder gennem de sidste par år have været fremme i nyhedsmedierne at Holberg i 1745 publicerede sin Korte Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge. Også dengang var det europæiske landbrug i en alvorlig krise.

Det afgørende med denne tekstintegration er at den sker på det digitale mediums særlige betingelser for søgbarhed.

Man må kunne drage fordel af mediets enestående muligheder for tværgående emnesøgninger der er principielt uafhængig af brugerens forudsætninger og kompetencer. Dette er særligt værdifuldt i et forfatterskab som er så bredt som Holbergs. Man må kunne trække på en række forskellige IT-services ved siden af bogudgivelsen og ovenpå databasen, fx diverse fora for undervisning, forskning, teater etc.

Den digitale udgave af Holberg-projektet må altså være en omfattende hypertekst, hvor den tekniske såvel som praktiske brugervenlighed står i centrum. Dette sikrer brugerne fri og dynamisk adgang til databasen, og det vil være det reelle og udogmatiske svar på den form for kulturel frihed til viden og vidensdannelse der forbinder Holbergs tid med vores.

Det dansk-norske kultursamarbejde om Holberg-projektet 2004-2014 kræver mønstring af en række forskellige forskningsbaserede og tværfaglige kompetencer af editionsfilologisk, teknologisk, litteraturhistorisk, teaterhistorisk, samfunds- og historievidenskabelig art etc. Dertil kommer organisatoriske og formidlingsmæssige kompetencer.

Det ville være naturligt at samle nogle af disse kompetencer i et dansk-norsk projektcentrum med redaktionelt ansvar for databasen og udgivelsen, og med organisatorisk ansvar for at koordinere kulturaktiviteter og tværfagligt forsknings- og formidlingssamarbejde.

Men fordi Holbergs faglige forfatterskab er så bredt, vil det også være naturligt at nødvendig forskning i forhold til udgaverne også bliver udført ude ved forskningsinstitutionerne indenfor afgrænsede og særligt finansierede projekter. Man kan altså tænke sig et projektcentrum der får fast finansiering fra år til år eller blot etapevis i kombination med særligt finansierede projekter, som dette centrum bidrager til at initiere og etablere netværk for.

Den faste finansiering af database, editionsfilologi, redaktion, koordinering og formidling bør komme fra landenes statsbudgetter i projektperioden, mens forskningsprojekterne og de nye informationsresurser (fx for teaterne) bør finansieres gennem etablerede offentlige og private kilder.

Etableringen af selve projektet og dets fagligt-organisatoriske centrum kræver beslutning af de to landes myndigheder. For at bidrage til beslutningsgrundlaget afholdes tidligt i 2003 konferencen Ind i Holbergs fjerde århundrede. Denne bør følges op med en udredningsrapport som giver den nødvendige dokumentation for myndighederne. Fordi det haster med at igangsætte denne udredning inden markeringen af Holberg-året 2004, bør udredningen finansieres af private fondsmidler.

Udredningsrapporten bør med andre ord ligge færdig således at beslutningen kan træffes i begyndelsen af Holberg-året 2004.

Udredningsrapporten er en foranalyse der skal afklare de editionsfilologiske, kommenteringsmæssige, redaktionelle og teknologiske standarder og løsninger, projektet skal funderes på. Den skal desuden fremsætte motiverede forslag til projektcentrets lokalisering og ledelsesform, til et samlet projektdesign i form af de udgivelsesmæssige, organisatoriske, finansielle principper, af brugerfunktioner og af produktionsmæssige etaper og delmål, projektet kan bygges op omkring. Endelig skal rapporten skitsere projektets videre kulturhistoriske udbygningspotentialer.

Allerede udredningsrapporten bør være et konkret dansk-norsk samarbejde, fx mellem Det Danske Sprog og Litteraturselskab og Det norske språk- og litteraturselskap, der ville kunne styre udredningen.

Under udredningen skal der tages kontakt med alle aktuelle kompetencer til projektet, med tilsvarende projekter i Norden, og med de organisationer og myndigheder der kan tænkes at støtte det med finansering eller bliver aktuelle brugere.

Udredningsrapporten skal altså etablere forudsætningerne for og tilliden til at et stort både kulturbærende og kulturskabende forehavende som Holberg-projektet 2004-2014 kan gennemføres på de betingelser der opstilles.

Hvad angår hovedfinansieringen af projektet synes to overordnede muligheder at foreligge:

Den første er at projektet søges statslig finansieret som ét samlet digitaliserings- og bogudgivelsesprojekt der løber over en vis årrække og indeholder et vist antal årsværker. En sådan samlet konstruktion har det med at vokse med tiden, og der er muligvis ikke kulturpolitisk konsensus for det.

Den anden mulighed er at projektet – i modsætning til tidligere udgivelsesprojekter – etableres som en række sammenhængende delprojekter og -produkter med selvstændige (private som statslige) finansieringskilder og budgetter og ansættelsesforhold.

Implementeringen og digitaliseringen af tekstgrundlaget for Holbergs samlede skrifter kan med fordel gøres til et selvstændigt finansieret projekt i sig selv. På det grundlag kan man så bygge de enkelte etaper med de enkelte udgivelsesgrupper og det tilhørende kommenteringsarbejde. Hvert enkelt værk i disse grupper kan endog søges finansieret og realiseret selvstændigt alt efter relevans.

Denne muligvis mest realistiske løsning, politisk såvel som økonomisk, hindrer naturligvis ikke at Holberg-projektet lanceres, organiseres og tilrettelægges som et samlet projekt med en gennemgående styregruppe og med et fast lokaliseret og dagligt ledet projektcentrum, hvis udgiftsniveau vil være lavere end for andre kultur- og udgivelsesprojekter.

Gunnar Sivertsen, formand
NIFU, Hegdehaugsveien 31
N-0352 Oslo
Tlf. +47-22595100
E-mail: gunnar.sivertsen@nifu.no

Holbergsamfundet af 3. december 1922 blev stiftet på Holbergs fødselsdag det år, man fejrede 200-års jubilæet for Den danske Skueplads: «Dets Formaal er yderligere at udbrede og befæste Kendskabet og Kærligheden til Holberg og hans Værker gennem Samvirken mellem den videnskabelige Forskning og den folkelige Interesse.» Holbergsamfundet er åbent for alle og realiserer formålet med mødevirksomhed og udgivelser. Holbergsamfundet lancerer Holberg-projektet 2004-2014 i samarbejde med Fondet for dansk-norsk samarbejde.

Holbergsamfundets første formand var professor Vilh. Andersen ved Københavns Universitet. Senere var professor F. J. Billeskov Jansen formand gennem mange år, indtil docent, dr. phil. Erik A. Nielsen tog over ved Holberg-jubilæet i 1984. En ny bestyrelse blev valgt i 2001 med Gunnar Sivertsen som (norsk) formand og Peter Christensen som (dansk) næstformand. I bestyrelsen sidder endvidere Bent Holm, Kirsten Bech Hørby, Erik A. Nielsen og Poul Jan Poulsen.

Formanden Gunnar Sivertsen (f. 1954) er forsker ved Norsk institutt for studier av forskning og høyere utdaning, Oslo. Han har tidligere bl.a. været stipendiat og amanuensis ved Institutt for nordistikk og litteraturvitenskap, Universitetet i Oslo og forlagsredaktør på Universitetsforlaget. En doktorgradsafhandling om Holbergs Jeppe paa Bierget er under afslutning. Seneste akademiske Holberg-publikation i Edda 2/2000.

Næstformanden Peter Christensen (f. 1962) er tidl. adjunkt i dansk litteratur (AU), nu ekst. lektor i Litteratur (AU) og Kulturformidling og Kulturinstitutioner (KU). En ph.d.-afhandling, Holbergkomedien ad omveje og til grænsen er under færdiggørelse. Han er bidragyder til tidsskrifter og antologier, bl.a. Danske digtere i det 20. århundrede, redaktør af Album Alder – om Per Højholt (1995), seminar- og udstillingsarrangør, leder af Halfdan Rasmussen-projektet, Halvvejs til Halfdan (cd, 2002), foruden teaterkritiker ved dagbladet Information. Har tidl. udgivet Lys og mørke – Ludvig Holberg: en moderne klassiker (1995) og skrevet om Holberg i Dansk noter, www.litteraturnet.dk og i programartikel til Malmö Teater. Seneste akademiske Holberg-publikation i Edda 1/2002.

Holbergsamfundets formandsskab står bag denne projektbeskrivelse.

Mere om Holbergsamfundets arbejde og planer på

www.dansk-norsk.no/kalender/foobar_holberg.html