Arrangementer
Blixenord – ny nordisk festival
Litteraturfestival
Karen Blixen Museum lancerer Blixenord – en ny festival for nordisk litteratur. Her kan du bl.a. møde de to norske forfattere Åsne Seierstad og Hilde Rød-Larsen.
På Blixenord – festival for nordisk litteratur og kultur kan publikum opleve nogle af Nordens mest markante forfattere, kunstnere og samfundsdebattører i samtale henover tre dage samt koncerter under åben himmel.
Festivalen finder sted i de historiske omgivelser på Rungstedlund, hvor Karen Blixen levede og skrev.
Norske Åsne Seierstad og Hilde Rød-Larsen er på programmet
På årets festival kan publikum høre samtaler om litteratur, samfund, natur, historie og identitet. Norske Åsne Seierstad vil tale med Puk Damsgaard om, hvordan krig former mænd og kvinder, vores kultur og ideer om civilisation.
Hilde Rød-Larsen fra Norge taler med Iben Mondrup om deres personlige og generationelle portrætter af særligt kvindeliv. Og hvordan det har bidraget med vigtige vidnesbyrd om magtmisbrug og kolonihistorie, og som viser, hvordan vi gennem skriften kan tage ejerskab over vores livshistorier, de selvfortællinger vi skaber og komme tættere på sandheden
Blandt de øvrige forfattere kan nævnes Puk Damsgård, Niels Krause-Kjær, Lena Andersson (SE), Iben Mondrup, Elin Cullhed (SE), Caroline Albertine Minor, Claus Meyer, Michael Kvium, Lea Korsgaard og Michael Stoltze.
På musikprogrammet kan publikum opleve: Kira Skov, Marie Carmen Koppel samt Pernille Rosendahl & Dorthe Gerlach.
Festivalen støttes af Fondation Juchum, Clara Lachmanns Stiftelse og Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde.