Arrangementer
De danske løver – og den norske
København
17. juni 2026
Historie
Benyt lejligheden til at besøge Schæffergården for sidste gang i Fondets regi. Her kan du høre Nordens førende heraldik-eksperter tale, om hvorfor både Danmark og Norge har løver i sine våbenskjold.
Hvorfor har både Danmark og Norge løver i sine våbenskjold? Og hvordan optrådte løvene i landenes fælles rigsvåben i de mange hundrede år frem til 1814, i tiden hvor Danmark og Norge var i union sammen?
Det får vi svar på, når to af Nordens største heraldik-eksperter mødes på Schæffergården og fortæller den spændende historie om dansk og norsk heraldik med udgangspunkt i kulturhistorien d. 17. juni kl. 16.00.
Her får vi fortællingerne om de heraldiske detaljer og de historiske ændringer i våbenskjoldene.
Et levende, heraldisk arkiv
Historiker Nils G. Bartholdy fortæller, hvordan rigsvåbenet fungerer som et levende heraldisk arkive over Danmarkshistorien. Rigsvåbenet var ikke kun et dekorativt symbol, men et juridisk og politisk magtsymbol. Det viste nøjagtigt, hvilke riger og titler kongen i København gjorde krav på.
Dette er historien om, hvordan magtforhold, krige og alliancer blev symboliseret i rigsvåbenet. Bartholdy tager os med på en spændende 400-års rejse , hvor Danmark og Norge delte både konge, skjold og skæbne.
Historiker Knut Johannessen fortæller historien om den norske løve, fra den opstod som kongevåben i 1200-tallet og frem til i dag.
Her trækker han linjer gennem århundreder med unioner, hvor løven fandt plads ved siden af de danske og svenske symboler.
Løven spillede også en central rolle i det politiske magtspil omkring 1814 og 1905.
Motivets historie genspejles i alt lige fra mønter, frimærker og kirkeinteriør til militæruniformer, folkekunst og moderne digital design.
Det sidste fondsarrangement på Schæffergården
Etter de to oplæg har publikum lejlighed til at stille spørgsmål.
Om foredragsholderne:
- Nils G. Bartholdy er dansk historiker, arkivar og heraldiker samt forfatter til blant annet "Det danske kongevåben fra Valdemarerne til FrederikVI". Han er tidligere arkivar i Rigsarkivet og er nu pensionist.
- Knut Johannessen er norsk historiker, arkivar og heraldiker samt forfatter til "Historien om den norske løve". Han er tidligere assisterende direktør i Riksarkivet og er nu pensionist.
Tid: 17. juni 2026, kl. 16.00
Sted: SchæffergårdenJægersborg Allé 166 2820 Gentofte – Indgangen vil være op ad trappen midt i slottet, der er adgang fra begge sider. Dvs. man kommer ind fra såvel haveside som gård-(sø)siden.
Pris: Gratis adgang. Tilmelding til:
Bemærk, det er Fondets allersidste arrangement på Schæffergården.