Partnerskaber
Sammen om nye og gamle stemmer
København og Oslo
Partnerskaber
I samarbejde med norske og danske aktører fokuserer vi både på nye og gamle stemmer. Her får du en forsmag på tidligere og nuværende partnerskaber.

Foto: Fondet
Danskerne blev inviteret til en unik forpremiere på norske Lilja Ingolfsdottirs film Elskling med efterfølgende instruktørinterview i København i november 2024. Senere i december kunne nordmændene møde den danske filminstruktør Christina Rosendahl og se filmen Full av kjærlighet i Oslo. Fondet havde her indgået samarbejde med Den norske filmskole/Høgskolen i Innlandet og Den Danske Filmskole for at styrke netværk og samarbejde om film på tværs af landene.
Dette var blot et af mange partnerskaber omkring film, hvor bl.a. samarbejdet med Grand og Gloria biograferne og Cinemateket også bør nævnes.
7-9-13
Første event foregik i Kunstakademiets udstillingssted Q, hvor 21 performere fra kunstakademierne i både Bergen og København undersøgte det hvide udstillingrums betydning for deres interaktioner i september 2024.
Næste event var en lang række aktioner, der udspillede sig i eftermiddagens myldretid på Mozarts Plads i Sydhavnen. De forskellige værker havde tableaux-karakter og kunne opleves hver for sig eller som én helhed. De stedspecifikke værker ønskede at kommentere, interagere og kommunikere indbyrdes og med sine omgivelser i forhold til Sydhavnens lokale beboere samt den nyopførte arkitektur omkring metrostationen.
7-9-13 var tilrettelagt af performance- og billedkunstnerne Molly Haslund og Lilibeth Cuenca Rasmussen og var produceret i samarbejde med Sydhavn Teaters Kin Festival og Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde samt Kunstakademierne i Bergen og København. Begge akademier deltog i en uges workshop i ugen op til denne performancei København.
BRØG Litteraturbar
Fondet har sammen med BRØG Litteraturbar produceret flere forfattersamtaler. En af de helt nye stemmer var Maria Navarro Skaranger, der var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Fondet moderede selv hovedparten af samtalerne, og vi havde bl.a. besøg af Niels Fredrik Dahl, Hilde Rød-Larsen, Lars Saabye, Merethe Lindstrøm og Geir Gulliksen.
Som et nyt tiltag lavede vi et stort arrangement med Suzanne Brøgger, der mødtes med norske Alf van der Hagen i både København og Oslo. Sidstnævnte blev afholdt på Lysebu.
En hyldest til Tove Ditlevsen
I anledning af kvindernes internationale kampdag den 8. mars 2026 og 50-året for Tove Ditlevsens død, inviterede Fondet tre markante forfattere på Lysebu til en samtale om Ditlevsens tidløse værker.
Tove Ditlevsen (1917–1976) har i de senere år fået stor international opmærksmhed, herunder Norge. Hendes kompromisløse skildringer af barndom, ægteskab og misbrug optager også ynger generationer.
Derfor inviterede Fondet for Dansk-Norsk samarbejde forfatterne Vigdis Hjorth, Tove Nilsen og Dorthe Nors til arrangementet «En hyllest til Tove Ditlevsen» på Lysebu.
Alle tre forfattere har et nært og personligt forhold til Ditlevsens forfatterskab. Gjennem samtalen dykkede de ned i centrale temaer som:
- Den litterære arv: Ditlevsens unike plads i den nordiske litteraturhistorie
- Mod og erfaring: Kvindelig erfaring og kunstnerisk modpol
- Sårbarhed som styrke: Hvordan hennes mest sårbare tekster også rummer kraft
- Evig aktuell Hvorfor Ditlevsen fortsat berører læsere 50 år etter sin død
- Generasionsarven: Hvad dagens kvindelige forfattere kan takke Ditlevsen for
Sucessen gentages den 2. juni med et tilsvarende arrangement i København. Meld dig til under arrangementer
