Partnerskaber
Sammen støtter vi
Danmark og Norge
Partnerskaber
Vi indgår samarbejde med både statslige og private aktører. Vi er altid nysgerrige efter nye samarbejdsmuligheder, der understøtter vores formål.
Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde arbejder tæt sammen med store og små aktører, private og offentlige.
A.P. Møller Fonden og Nordisk Råd
I forbindelse med salget af Schæfergården i Danmark har den danske fond A.P. Møller Fonden generøst støttet Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes aktiviteter i Danmark.
Nordisk Råd understøtter Fondets sprogkurser for gymnasie- og folkeskolelærere.
Tæt samarbejde med ambassaderne
Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde har et tæt samarbejde med den norske ambassade i Danmark og den danske ambassade i Norge.
Her har vi i Danmark eksempelvis holdt 17. maj i Tivoli i København og støttet fejringen af den danske grundlovsdag 5. juni på den danske ambassade i Oslo.
I april 2026 åbnede vi Ibsen året 2028 sammen med den norske ambassade i Danmark. Her inviterede vi danske aktører til inspiration og idéudveksling om formidling af Henrik Ibsens værker i anledning af 200 året for hans fødsel.
Tæt samarbejde med dansk-norske foreninger
Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde er hele tiden i dialog med beslægtede aktører, der bygger bro mellem Danmark og Norge.
Det gælder især Forening Norden, Norwegian Danish Chamber of Commerce (NDCC) eller Norsk Dansk Handelskammer i daglig tale, Norges Hus i København, Den norske kirke.
Kulturinstitutioner
Sammen med CPH:DOX, LitteraturNord på Karen Blixen Museum, den norske og danske filmskole, Glyptoteket og Vigelandsmuseet samarbejder vi om at formidle dansk-norsk kunst, litteratur og film. Vi glæder os fx til at tage hul på et nyt samarbejde med Karen Blixen Museet i efteråret 2026.
Vi er altid nysgerrige efter nye samarbejdsmuligheder, der understøtter vores formål.